Beboerhuset Malmparken
Beboerhuset Malmparken har 2 flotte nymonterede festsale til fester eller møder. Skal I holde fest, har I her muligheden for at leje enten landskabssalen til ca. 108 personer eller dansesalen til ca. 60 personer.
Salene er indrettede med lækre møbler, og til hver sal er der monteret lyd og audioanlæg i meget høj kvalitet. Der er også meget gode køkkenfaciliteter med de bedste tekniske hjælpemidler samt alt i glas, porcelæn og hvad der ellers skal bruges til en festlig aften.
Til hver sal er der en terrasse, hvor rygerne kan søge tilflugt, da alle lokalerne er røgfri. Her kan man også hygge sig med familiemedlemmer og venner, man ikke ser så tit.
Den store terrasse er et kapitel for sig selv. Arkitekter og designere har i samarbejde med styregruppen indrettet den med lækre udemøbler opstillet mellem højbedene, der er fulde af forskellige krydderurter.
Her er mulighed for at arrangere en hyggelig grill dag eller aften, da Fælleshuset råder over 2 store gasgrille i forbindelse med udekøkkenet.
Udlejning af Beboerhuset Malmparken foregår efter princippet "først til mølle" og først og fremmest til beboere i afdeling 5 og 9! I kan ringe for yderligere informationer til:
kontaktperson
Ejendomskontoret
Ringtoften 83, 2740 Skovlunde
telefon 44845958
drift-skovlunde@baldersbo.dk
kontor-og telefontid: mandag - fredag kl. 7.00 - 9.00
Udlejningen foregår efter de gældende lejeaftaler og lejepriser.
BEBOERHUSET MALMPARKEN
Afdeling 5 og 9
Malmparken 21
2750 Ballerup maj 2016
Lejeregler for
BEBOERHUSET MALMPARKEN
der er et total røgfri område indendørs.
BEBOERHUSET MALMPARKEN selskabslokaler byder på følgende muligheder:
•Der er plads til ca. 108 personer i den store sal og ca. 60 personer i den lille sal.
•Der er til hver sal et fuldt udstyret køkken med komfurer, opvaskemaskine inkl. sæbe m.m., serveringsvogne samt et køle og fryseskab disse må ikke Slukkes.
•Der er kaffefiltre, sorte sække, samt div. rengørings midler som benyttes i tilfælde af spild m. m
•Der er toiletter og en garderobe til hver sal, som benyttes på eget ansvar
•Der er en lukket terrasse med udekøkken, borde, bænke og andre siddemøbler, og der står en stor gasgrill som kan benyttes. Det er kun denne grill der må benyttes, den skal rengøres af lejer efter brug, ellers tilbageholdes 500 kr. af depositum
•Der er barnestol, som står i garderoben og et puslebord på det ene toilet.
•Der er toiletpapir, papir håndklæde og håndsæbe på toiletterne.
Regler for brug af BEBOERHUSET MALMPARKEN
•Benyttelse af musik anlæg skal ske med fornøden hensyntagen til naboerne.
•Kun BEBOERHUSET MALMPARKEN`s fast monterede musikanlæg må benyttes, dog må levende musik med tilhørende anlæg anvendes indendørs uden tilkobling til det eksisterende anlæg.
•Vinduer og døre Skal holdes lukket når der spilles musik efter kl. 23.
•Mellem kl. 23 og 10 lørdag og søndag er støjende adfærd på hele området omkring BEBOERHUSET MALMPARKEN ikke tilladt.
•Vær opmærksom på: Det er ikke tilladt at holde ungdomsfester i BEBOERHUSET MALMPARKEN. Hvis det konstateres at lokalerne og terrassen benyttes til en ungdomsfest, vil det indbetalte depositum blive inddraget, samt en evt. lukning af festen blive foretaget.
•.I øvrigt henvises der til at BEBOERHUSET MALMPARKEN er beliggende i et område som er tæt bebygget hvorved naboer let bliver generet af støj. Vi opfordrer derfor gæster af huset til at udvise alm. sund fornuft og respekt for andre
•AL BRUG AF ÅBEN ILD OG FYRVÆRKERI PÅ TERRASERNE ER STRENGT FORBUDT.
Rengøring i BEBOERHUSET MALMPARKEN
•Gulve støvsuges i samtlige rum (husk også at støvsuge under sofaerne og borde)
•Pletter, stearin, tyggegummi, klisterbånd mm. fjernes
•Alle vindueshasper og yderdøre lukkes/låses
•Bind- og skraldeposer på toilettet skal smides ud hvis de er brugte
•Bordene i køkkenet rengøres med en fugtig klud så det ser pænt ud
•Thermokander tømmes og skylles
•Kaffefiltre smides ud og kaffemaskinen tømmes for kaffe og vand.
•Alt affald smides i container, der anvises af kontaktpersonen.
•Service stilles på plads, de rigtige steder (se mærker på hylder mm.)
•Opvaskemaskine tømmes og filter i bunden renses !!!
•Rengøringsvejledning for kogeplader og ovne udleveres af kontaktpersonen, og det er vigtigt at denne vejledning følges nøje.
•Brugte borde rengøres og tørres så de ikke er fugtige
•Borde og stole stilles tilbage på samme plads som ved overtagelse af salen.
•Udendørs ryddes der op på terrassen, altanen og arealet omkring bygningen, så disse efterlades som før festen.
Med andre ord skal lokalerne og udendørsområderne afleveres som de blev modtaget !!
Rerservation
Reservation bør ske i god tid, dog max 1 år før ønsket lejedato, og der kan kun reserveres til 1 fest pr. 30 dage.
Hvem kan leje BEBOERHUSET MALMPARKEN
Alle beboere i afdeling 5 og 9 med gyldig lejekontrakt kan leje faciliteterne inkl. brugsret til terrassen, nøgler udleveres kun til den person der har underskrevet lejekontrakten.
Beboere fra andre afdelinger i Baldersbo, ligesom lejere i andre boligselskaber, har også mulighed at leje lokalerne, hvis disse ikke er lejet ud til beboere fra afdeling 5 og 9
Vær opmærksom på: Det er ikke tilladt at holde ungdomsfester i BEBOERHUSET MALMPARKEN. Hvis det konstateres at lokalerne og terrassen benyttes til ungdomsfest, vil det indbetalte depositum blive inddraget, samt en evt. lukning af festen blive foretaget.
Leje aftales med Fælleshusets kontaktperson, Jan Lildrup
Aflysning af reservation
Aflyses reservationen indenfor 1 måned før udlejningstidspunktet tilbagebetales kun
Leje, depositum tilbagebetales ikke!
Husk at tjekke om alt er som det skal være ved lejemålets begyndelse, ellers send en sms på:
30 76 18 19 eller en E-mail på janlildrup@gmail.com Vedlæg gerne foto af fejlene.
Tilbagelevering af lejemål
Der bliver trukket penge af det betalte depositum ved manglende oprydning og rengøring samt for
Skader på eller fjernelse af møbler og inventar.
Ved større skader hvor beløbet overstiger depositum, vil beløbet blive efteropkrævet efter regning.
Mislighold af BEBOERHUSET MALMPARKEN´s husregler
I det tilfælde at lejer overtræder ovenstående retningslinjer eller afdelingens husorden vil der være mulighed for at få karantæne for leje af FÆLLESHUSET MALMPARKEN i op til 2 år samt evt. økonomisk kompensation til afdelingen
Kontakt person:
Ejendomskontoret
Ringtoften 83, 2740 Skovlunde
Telefon 44845958
drift-skovlunde@baldersbo.dk
kontor- og telefontid: mandag til fredag kl. 7.00 - 9.00