Velkommen
til afdeling 5's hjemmeside!
Hjemmesiden vil løbende informere om de ting der sker i afdeling 5.
Hjemmesiden og Ringtofte Nyt skal supplere hinanden til glæde for alle interesserede. Hvis nogle af vore beboere har noget, de gerne vil have slået op på hjemmesiden, sendes det som vedhæftet fil til bbbafd5@balbonet.dk. I må også gerne sende billeder der kan anvendes i galleriet.
Afdeling 5 er et spændende og meget velholdt byggeri i gule mursten med en god planløsning. Alle lejlighederne har en dejlig stor altan på ca. 9 m², hvor man kan nyde livet hele sommeren. Vi har store grønne områder og dejlige legepladser for de små, og om sommeren kan I også grille på vore grillpladser.
I fritiden er der mange muligheder i Skovlunde og omegn. I kan hygge jer med hele familien i Skovlunde Bypark, og på vejen kan I gå en tur gennem den gamle Skovlunde landsby, som er en rigtig lille perle fra fortiden. Det gamle gadekær har masser af fugleliv til stor glæde for børnene.
RINGTOFTEN
BALDERSBO AFDELING 5, BYBUEN OG RINGTOFTEN I SKOVLUNDE
ET GODT STED AT BO
Afdeling 5 er med sin beliggenhed et specielt godt valg til ny bolig. Afdeling 5 er placeret lige ved SKOVLUNDE BYMIDTE med gode indkøbsmuligheder, tæt på S-tog og busser og ikke mindst daginstitutioner, skoler, fritidsanlæg og bibliotek i kulturcentret.
Afdeling 5 er en god almen boligafdeling med gode lejligheder opført efter de gode gamle murer traditioner. Afdeling 5 har fornuftig husleje, der gør det attraktivt at bo her, og vi har en god sammensætning af beboere i alle aldre. Afdeling 5 fungerer godt i hverdagen, hvor samarbejdet mellem Boligselskabet Baldersbo, ejendomsinspektør og afdelingsbestyrelse giver fremmede det indtryk, at:
”Afdeling 5, her vil jeg gerne bo, det skal være mit første valg til en ny bolig”